Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julekoncert med Det Grønlandske Kor Aavaat

Dato
Lørdag d. 3. december 2022, kl. 14:00
Sted
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Pris
Entre

Igen i år præsenterer Christians Kirke lyden af grønlandske julesalmer og grønlandske julesange, når Det Grønlandske Kor Aavaat kommer og giver deres årlige julekoncert i kirken.

Det Grønlandske Kor Aavaat har helt tilbage fra 2002 haft Christians Kirke på Christianshavn som foretrukken koncertkirke - og glæder sig til igen at byde velkommen til en stemningsfuld og ganske særlig julekoncert.

Billetterne koster 200 kr.  - betaling i døren med kontant eller MobilePay.
Der er mulighed for at reservere en plads på forhånd; bemærk dog, at reserverede billetter frigives 10 minutter før koncertstart, og at der er tale om unummererede pladser også i forbindelse med reservation. 

Ønsker du at forhåndsreservere en eller flere pladser, skal du tilmelde dig via begivenheden i kirkens kalender.

Bemærk, at mad og drikkevarer ikke er tilladt i kirken, og at parkering er forbeholdt handicaptransport. Vi gør opmærksom på, at koncerten optages og vil blive sendt på KNR i Grønland i juledagene.