Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag i Menighedsplejen: Den inderste kerne v/Lotte Kaa Andersen

Foredrag i Menighedsplejen: Den inderste kerne v/Lotte Kaa Andersen
23
FEB
Dato
Torsdag d. 23. februar 2023, kl. 19:00
Sted
Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1419 København K, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Hun er verdens første kvindelige seismolog – og Danmarks ukendte verdensstjerne. Da hun i 1936 gør en skelsættende opdagelse, reagerer hendes kolleger med tavshed. Inge Lehmann møder stor modstand i det naturvidenskabelige miljø og særligt det danske, der er en lukket herreklub. Først da hun i 1950’erne kommer til USA, får verden øjnene op for hendes enestående talent. 

Menighedsplejen på Christianshavn sætter i foråret 2023 fokus på "de stærke kvinders arv" og dykker i den forbindelse ned i en række forskellige tematikker, hvor kvinder på forskellig vis har sat et markant aftryk.

Denne aften inviterer vi indenfor til foredrag med Lotte Kaa Andersen, forfatter til den biografiske roman Den inderste kerne om den danske, kvindelige stjerneforsker, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann (1888-1993), der turde følge sin lidenskab og gå sine egne veje.

Sted: Stanleys Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 2. sal (der er elevator til salen). 

Deltagelse koster 30 kr., som går til Menighedsplejens sociale arbejde. Betaling foregår på dagen med Mobile Pay eller kontant.

Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke.