
Forårssæsonen i Menighedsplejen på Christianshavn rundes traditionen tro af med en sommerudflugt. I år går turen til Jægerspris Slot, hvor vi blandt andet skal høre om Grevinde Danners store arbejde for udsatte børn.
På turen besøger vi desuden en kirke, og der vil være frokost samt kaffe/kage undervejs. Programmet opdateres løbende.
Bussen afgår uden for Christians Kirke kl. 9 – hjemkomst samme sted kl. ca. 17.
Pris for deltagelse er 175 kr., og billetter kan købes ifm. sangeftermiddagen i Stanleys Gaard (St. Søndervoldstræde 2) d. 11. april og derefter på Vor Frelsers Kirkes kirkekontor.
Bemærk, at der er begrænsede pladser.
Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke.