Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Saloner og foredrag i Christians Kirke

Saloner og foredrag i Christians Kirke

Kirken er et godt rum at være stille i. Men i Christians Kirke vil vi også give et rum til at sætte ord på det, vi ikke finder så meget plads til at dele til hverdag.

Det gør vi ved at invitere foredragsholdere inden for, så de kan dele ud af deres passioner - oftest i regi af Menighedsplejen. Vi gør det ved at holde kirken åben for kulturmøder og samfundsdebatter. Og vi gør det især gennem vores saloner, hvor vi sammen reflekterer over nogle af de spørgsmål, der er så grundfældede i hver af os, at vi kan have svært ved at få rigtigt greb om dem.
 

 

Foredrag

Fra tid til anden inviterer vi til foredrag i Christians Kirke, men vi har ingen faste foredragsdage. Dem afholder vi i stedet i regi af Menighedsplejen i vores sognehus Stanleys Gaard. Se nedenfor.

Foredrag i Menighedsplejen - Stanleys Gaard

Sammen med Vor Frelsers Kirke arrangerer vi desuden en række møder hver forår og efterår - her forenes samværet med spændende, kulturelle input i form af såvel foredrag som udflugter. Møderne finder sted i vores fælles sognehus, Stanleys Gaard, der ligger på St. Søndervoldstræde 2.
Læs mere om vores samarbejde omkring Menighedsplejen på Christianshavn.

Saloner i Christians Kirke

I efteråret 2022 inviterer vi til to saloner med sognepræst Pia Søltoft. Som altid indledes salonerne med et kort oplæg ved Pia som introduktion og inspiration til den følgende gruppesamtale i kirkens loger. Til sidst samler vi op i plenum over en bid mad og lidt at slukke tørsten på.

Prisen for deltagelse er 50 kr., og tilmelding er nødvendig.