Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Et fælles helle - kig ind!

Christians Kirkes alter med orglet øverst

Christians Kirke ligger som et solidt og tydeligt punktum for enden af Strandgade; en pause. I dagstimerne kan du nyde en stille stund i kirkens have, få hundrede meter fra trafikken, der drøner over Knippelsbro. Og i kirken er du velkommen som den, du er.

Vi vil gerne være med til at skabe et fælles helle i hverdagen – hvad enten det er gennem ugentlige arrangementer som babysalmesang eller de årlige højtider, hvor børnejulegudstjenesten og morgensang til Pinsesolen hører blandt vores små øjeblikke, som giver glimt i øjet og varer ved.

 

Vil du være med?

Har du lyst til at få en fastere tilknytning til Christians Kirke som frivillig, eller har du ønsker til aktiviteter eller tiltag, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Johanne Elisa Fjordside på mail janfj@km.dk
Det er langtfra alt, vi kan imødekomme – og måske tilbyder en af vores nabokirker allerede dét, du savner. Men vi hører altid gerne fra dig.