25/03/2026 0 Kommentarer
Katrine Muff & Johannes Langkilde: Julekoncert
Katrine Muff & Johannes Langkilde: Julekoncert

Der er garanti for julestemning, julehits og et drys fællessang, når Katrine Muff og Johannes Langkilde igen inviterer til julekoncert i Christians Kirke.
Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er omdrejningspunktet, når Muff og Langkilde inviterer indenfor til en koncertoplevelse, hvor nærvær og varme går hånd i hånd med stærke melodier. Med deres smittende musikalitet og naturlige formidling skaber de et rum, hvor publikum ikke blot lytter, men også bliver en del af oplevelsen – blandt andet med elementer af fællessang.
Koncerterne væver musik og historier sammen i et repertoire, der spænder bredt: fra traditionelle julesange fra ind- og udland til elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske sangskat. Resultatet er en musikalsk fejring af det, der binder os sammen i juletiden.
- Billetter købes her
- Dørene åbner 1 time inden koncertstart
- Vi minder om, at snacks og drikkevarer ikke må medbringes i kirken
Vi glæder os til at se jer!
Kommentarer