Gudstjenester med højt til loftet
Det er vigtigt for os, at du føler dig velkommen til gudstjeneste i Christians Kirke - også selvom du ikke kommer i kirke så tit.
Vi har højmesse hver søndag og på helligdage kl. 10.
På udvalgte kirkedage omlægger vi dog højmessen til f.eks. Pinsegudstjeneste ved solopgang, Allehelgenstjeneste i krypten og børnegudstjeneste til Fastelavn.
Højmessen varer cirka en time. Bagefter er der uformel kirkekaffe for alle, som har lyst.
Musikken har en særlig plads i Christians Kirke - også ved vores gudstjenester. For de yngre kirkegængere har vi lavet små kufferter med legetøj til at tage med på kirkebænken.
Kommende gudstjenester
Pinse
Pinsesøndag mødes vi kort før solopgang og synger solen op fra kirketårnet. Bagefter er der gudstjeneste med morgenmad i kirken.
Jul
Ud over den store juleaftensgudstjeneste er der hvert år børnegudstjeneste med klip og knas og stemningsfuld gudstjeneste ved midnat.