Kirkens sociale ansvar

Traditionelt har kirken spillet en rolle indsatsen mod fattigdom og ensomhed. Det gør kirken stadig i dag - i Christians Kirke primært gennem to gode og mangeårige partnerskaber.

Menighedsplejen

Socialt samvær og akut økonomisk støtte

Før velfærdsstaten blev etableret, havde menighedsplejerne rundt om i landet stort fokus på sundhedspleje, sygebesøg og hjælp til økonomisk trængte.

 

Menighedsplejen på Christianshavn, som er et samarbejde mellem Christians og Vor Frelsers Kirke, yder fortsat akut økonomisk til trængte borgere bosat i sognet - og uddeler hvert år julehjælp til herboende børnefamilier. 

 

Derudover har Menighedsplejen stærkt fokus på socialt samvær. Hvert år arrangerer vi en række foredrag, udflugt samt nytårskur, hvor fællesskab forenes med gode oplevelser.

Kirkens Korshærs familiearbejde

Christians Kirke har gennem flere år haft Kirkepartnerskab med Kirkens Korshærs afdeling i Torvegade på Christianshavn – ved første øjekast en genbrugsforretning, men bag dørene gemmer sig også et socialt pusterum for områdets børnefamilier.

 

Her driver Kirkens Korshær Børnecafé, som er målrettet udsatte børnefamilier men åbne for alle børn – og deres forældre, som de skal komme i følgeskab med.

 

Som en del af samarbejdet har Christians Kirke haft tradition for at arrangere cirkus - som naturligvis er åbent for alle børn, også selvom de ikke bruger Børnecaféen. 


Læs mere om Kirkens Korshærs byarbejde på Christianshavn.

Kommende arrangementer i Menighedsplejen