09/10/2025 0 Kommentarer
Studenter-Sangforeningen: Julekoncert
Studenter-Sangforeningen: Julekoncert

Kom i julestemning, når Studenter-Sangforeningen inviterer til julekoncert i Christians Kirke den 10. december kl. 20.
Siden stiftelsen i 1839 har Studenter-Sangforeningen været en del af Danmarks musikalske kulturarv. Gennem mere end 150 år har koret haft tæt tilknytning til Kongehuset, Københavns Universitet og mange danske kirker, hvor mandskorets klang har sat stemningen ved utallige arrangementer.
Under ledelse af chefdirigent Sigrid Damsager, der har over 20 års erfaring som dirigent og korleder, leverer koret en koncertoplevelse fyldt med tradition, fællesskab og sangglæde.
I dag er Studenter-Sangforeningen et af Nordens ældste kor og på vej mod sit 200-års jubilæum – i bedste form og med et imponerende aktivitetsniveau på op mod 50 koncerter om året.
Køb billetter her – evt. overskydende billetter sælges i døren en time før koncertstart.
Kommentarer